GALE OG GLADE MC ENTUSIASTER
MC ISLAND er en samling af gale og glade motor entusiaster. Vi kører primært på motorcykler men et par amerikanerbil entusiaster har også fundet deres vej ind i klubben. Klubben blev stiftet sommeren 2003.
Klubben har i dag 20 medlemmer og ledes i det daglige af en bestyrelse. Medlemmerne er folk der ligger i den voksne ende af aldersparametret.
I august 2007 fik vi eget klubhus som blev indviet i foråret 2008, efter en masse arbejde med at sætte det i stand. Det var hårdt men resultatet er vi både glade for og stolte over.
Vi mødes i klubhuset den første fredag i måneden fra kl. 19:00 og en ugentlig aften. Desuden kører vi – i sæsonen - klubture – sådan lige for at huske hvorfor vi er medlemmer af en mc klub. Nogen gange er der få andre gange mange medlemmer med.
Når du/I planlægger en tur rundt på Sjælland, er Orø et perfekt mål. Turen hertil går ad små snoede og bakkede veje – kræs for en mc entusiast! Så hvorfor ikke lige komme forbi? Vi er her og vil gerne tage imod i klubhuset og hvis vi får en info om din/Jeres ankomst finder vi da på et eller andet.
Klubhusets adresse er: Brøndevej 49 Orø, 4300 Holbæk. På træfsiden kan du finde en rutevejledning. Under "links" i menuen til venstre kan du finde sejlplanerne for de færgeruter der betjener øen. Du finder sejlplanerne under linket Orø's hjemmeside, hvor der også er mange andre informationer om øen.
Da vi selv er til masser af fest og farver afholder vi et årligt træf. Der afholdes træf hver eneste weekend sommerene over rundt om i hele Danmark. Vi har lagt vores næste træf den 24. - 26. august 2012 - følg med i programmet under "træf"!
OBS: Der er nu kommet træfmærker for 2011 - kontakt klubben for at få tilsendt dit!
Hvis du er interesseret i at høre mere om klubben er du velkommen til at komme forbi eller sendes os en besked via vores mail. Du skal bare klikke på "kontakt" i menuen til venstre.